Mangler du også en kæreste, tid, penge, kærlighed, overskud...?

'Med mere skal mangel belønnes' 
- Marie-Louise Bregendahl, kærlighedsekspert 

'Det du i bund og grund mangler, er det du selv mangler at give'.
- Lars Muhl 

Sætningerne er ikke mine, men lånte og begge indgår som en del af den blog Manookah fra Essential Living har skrevet om mit foredrag 'Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste'. 
En blog, som så fint uddyber og opsamler på det at møde en kæreste, fra et åbent hjerte og fra et rent' hjerte. Fra din sjæl og din essens og ikke fra dit ego som har travlt ed at realisere en advokat karriere. 

Jeg har tilladt mig at sætte lidt fra Manookah's blog ind, og hele hendes oplevelse kan du læse her. 

'Vi har fuldstændig glemt at kærlighed i virkeligheden er noget, der opstår i os selv og imellem os, som resultatet af medfølelse og uselvisk handling. Kærligheden er en 'nåde' gave, som naturligt bliver aktiveret i os, når vi er i dyb kontakt med os selv og hinanden. Kærligheden er os i vores dybeste essens og vi kan kun elske essens til essens, ingen egoer kan elske hinanden. Derfor har kærligheden trange kår i det moderne samfund, hvor det hektiske tempo og jagten på det perfekte liv, parforhold og karriere har overtaget for den ro og det nærvær, der netop fordrer den nødvendige hjerteåbning. Vi må altså tilbage og være den essens, så vi kan møde andre der fra, istedet for, fra vores ego.' 

'Er vi seriøse i vores ønske om at finde kærligheden og den rigtige partner, mener jeg derfor , at vores bedste chance, opnås ved at vende blikket indad. Ikke blot må vi huske på at vores ydre virkelighed aldrig kan blive andet end et spejl af den indre tilstand, hvorfor vi er nødt til at kigge på, det som Kirk kalder, vores kærligheds bagage og kærlighedssår.' 

'For at blive klar til kærligheden og til at indgå i et ligeværdigt parforhold må vi altså være villige til at tage det første skridt ind i personlig udvikling. Et skridt som mange vægrer sig imod, da det, som Kirk også pointerer, hverken er kønt eller let. Til gengæld er det hele investeringen værd, da det ikke bare giver vældig gode og vel at mærke stabile afkast i form af mere overskud og livsglæde ( også igennem processen!) men fremfor alt, garanterer et helt nyt indre fundament og dermed et helt nyt liv.' 

Tak Manookah for de fine ord - det føles i sandhed som en gave, når så fin en sjælesøster sætter ord på det jeg formidler. Tak. 

Vil du også have redskaberne fra foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

På nuværende tidspunkt har jeg ikke flere datoer for live foredrag med foredraget Lær hvorfor ikke bare møder en kæreste. Der kommer efter sommerferien online foredrag, men indtil nu, har du mulighed for at bestille min bog 'Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden' som giver dig fire dele: 

💘 Del 1 er min personlige historie, fra en skilsmisse fra det perfekte liv og det der lignede den perfekte mand igennem en sorg og ud igen på et datingmarked, der vitterligt slog benene væk under mig 

💘 Del 2 er den del der dykker ned i hvad der skaber en god relation. Det som gør, at der kan skabes gnist, passion og kærlighed imellem mennesker og det er også den del, som giver dig inspiration til at finde dates, andre steder end online. 

💘 Del 3 er den del, der giver der redskaberne til at kigge indad og som er den rejse Manookah fortæller om på hendes blog. Det indre arbejde, som er nødvendigt hvis vi ønsker at tiltrække en partner fra vores hjerte og sjæl og ikke bare vores ego og kærlighedsbagage. 

💘 Del 4 er den der viser hvordan jeg har implementeret alle redskaberne i mit eget liv. Også den barske del, hvor jeg sagde nej til et parforhold med en dejlig mand, selvom jeg ikke 'havde noget andet på hånden' og til idag, hvor jeg er i et parforhold med forhåbentlig ham mit hjerte skal elske mange år endnu. 

Hvis du klikker på det hemmelige link via billedet, får du en særlig pris på bogen og får en kærlighedspakke der giver dig: 

💘 Min bog Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden signeret med en personlig hilsen 

💘 Et gratis online foredrag som hedder Sådan får du en kæreste, som lige nu kun findes online 

💘 Gratis porto med tracking. 

I alt får du værdi for 483,- men får hele pakken for kun 249,- og sparer dermed 47%. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet Er der også en til mig?