Hvornår har du sidst set en nøgen 'rigtig' kvindekrop?

Follow

Vi ser ikke nok almindelige uredigerende kvindekroppe. I bunden af denne post, får du 3! Og jeg selv er en af dem! 

Dårligere selvværd

Statistik viser at 75% af de kvinder der læser et dameblad, har dårligere selvværd efter de har læst det, end før. Det er da fuldstændig forrykt. 
90% af os kvinder ser os selv cirka 25% større end vi i virkeligheden er.
Jeg husker Jim Lyngvilds program på Kanal 4 om make over af kvinder. Ikke med kniv og kirurgi, men med ændret opfattelse omkring sig selv. Jeg husker tydeligt det øjeblik hvor kvinden skulle stille sig ind i en række af andre kvinder, der hvor hun synes at hun passede ind som størrelse. 
Det var næsten altid 3-4 numre større end hun egentlig var. 
Og jeg synes det er så ærgeligt - men samtidig kan jeg godt genkende det fra mig selv. 

Vi ser tynde, redigerede modeller i medierne, kombineret med alle løbefreaks'ene på Instagram (pardon my french), som har så travlt med at leve sundt med sundt på, men hvor det altoverskyggende spørgsmål i mig er, om de egentlig nyder livet? Om det egentlig er lyst der driver dem rundt og rundt om søerne? Hvorfor gør vi/de det egentlig?
Er det fordi vi vil opnå et urealistisk ideal af hvordan kvindekroppen skal se ud?
Fordi vi tror lykken gemmer sig midt imellem broccoli, afståelse og afføringspiller? 
Jeg har selv tænkt sådan: At hvis jeg bare tabte 5 kilo og kom af med min appelsinhud, så ville alting blive meget bedre! 
Men sandheden er at det gør det ikke. Det gjorde det ikke. Og sandheden er også at jeg elsker at nyde livet. Som igår aftes med en kær veninde med rødvin og nødder. Grinende og nydende! 

Kirk & damerne

Så nu får du 3 damer. Kun i trusser. Uredigeret. 22 år, 32 år og 55 år. 
Jeg kunne godt have lagt et filter på. Men det ville jo så ikke være sandheden. 
Jeg synes vi er tre goodlooking ladies og jeg siger tak til de to modige kvinder som her har stillet op for at være med til at vise rigtige kroppe. Uden photoshop.
I er for bad ass! 

Hvis du har lyst til at bidrage til denne post, så kan du hjælpe ved at tage et billede og smide det på enten Insta eller Facebook med hashtagget #kvindeudenfilter og #kvindererforseje - så er du med til at hylde kvindekroppen som den er skabt. Og meget gerne af dig selv :) 
Så lad os vise kvindekroppen som den er! For den er jo fantastisk den kvindekrop. Og vidunderlig og elsket! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler