Jeg tror altid at jeg skal have skæld ud

Follow

'Hvad nu hvis de ikke synes det er godt nok?' 
'Hvad nu hvis de synes det er spild af tid at komme, eller hvis de ikke kan li mig?' 

Selvom jeg ved at jeg er dygtig til det jeg gør, så bliver jeg altid nervøs for om jeg leverer et godt nok produkt til dem der køber ind i min virksomhed. 

Jeg kan næsten få helt ondt i maven inden jeg skal læse evalueringer, uanset hvad jeg har evalueret. Om det er et enkeltstående event, et forløb eller som nu, evalueringerne af danseworkshoppen i søndags med fokus på feminitet og sensualitet. 

Hvorfor så bange, Kirk?

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg bliver så nervøs. 
Altså, jeg ved jo godt at jeg rigtig gerne vil levere et rigtig godt stykke arbejde. Sådan rigtig godt. 
Så mine gæster synes de har fået noget ud af at være der i fire timer. At de ikke har spildt tiden. 
Men jeg bliver også bekymret hvis nogen siger 'Vi skal lige snakke sammen'. Så tror jeg faktisk altid at jeg skal have skæld ud. 

Danseworkshop med fokus på feminitet og sensualitet 

Men det gik godt. 
Workshoppen havde fokus på feminitet og sensualitet. Både på hvorfor det kan være så svært for os at tappe ind i den feminine energi. Hvor den bor og konkrete værktøjer til hvordan du kan gøre det i dit eget liv. 
Meget spændende at arbejde med. 
Og så fokus på det flirtende, frække og forførende, som jeg både kender fra mig selv, som noget der kan være svært og fra andre kvinder, som noget vi tit fordømmer, før vi tillader os selv at være frække. 
Fordi det er nemmere at fordømme. 
Fordi det ofte er det vi har lært hjemmefra. 
Fordi det er langt mere sårbart at tillade os selv at være flirtende, frække og forførende. 

De 20 kvinder fik et frikvarter til at gå på opdagelse i deres krop, tanker og følelser og til at være alt det vi også er. 

Hvordan gik det så med den danseworkshop, hvad sagde de? 

De var rigtig glade. Og havde fået rigtig meget ud af at være der. 
'Jeg har taget en ro med mig og en tro på at jeg både kan være mig og kvinde samtidig.' 
'Jeg fik en indre glæde og ro, samt en styrket tro på at jeg også er sexet.' 
'Jeg mærkede lige pludselig energi strømme fra mit køn, til mit hjerte. Jeg går herfra og ved at jeg er lækker som jeg er.' 

 

De var faktisk ret tilfredse. 
Fra min marketinguddannelse, har jeg lært, at skal du kun stille dine kunder ét spørgsmål i en evaluering, er det; 'Vil du anbefale dette produkt, til andre?'. 
Så selvfølgelig spørger jeg om det. 
Og jeg bliver så glad når de allesammen svarer ja. Juhuu! 

Så var det faktisk ret fedt at læse evalueringer, selvom jeg var lidt nervøs ved det. 
Næste danseworkshop er d. 14. maj 2017. Du er meget velkommen. 
Det er samme tema: feminitet og sensualitet, men næste gang dykker vi mere ned i skam. 
Hvad det er for en størrelse, hvorfor den forhindrer os i at tappe ind i feminin energi og vores sensualitet og seksualitet. 
Læs mere her.
 

Nyd din dag og gør den til den allerbedste du kan! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler