Jeg er blevet droppet!

Follow

Dumpet, ditched, droppet, slået op med, gået fra... kært barn har mange navne. Konsekvensen alle den samme. At en relation stopper, uanfægtet relationens kvalitet, længde eller fremtidige potentiale.

Kys i vindueskarmen

Han var ret sød, som han hang der i vindueskarmen sammen med mig, mens jeg pegede på alt det man kan se fra mine vinduer, deroppe på toppen af bakken. Nok er det ikke det fancy København K, men med både Marmorkirken og byens tårne der glimter i solskin, er jeg virkelig lykkelig for min lejlighed med de lyserøde gulve.
Det er min fødselsdagsfest og med dansende gæster i baggrunden kysser han mig. Lidt nysgerrigt. Jeg smiler og lade mig lokke af bløde læber og et intelligent væsen der i løbet af aftenen har charmeret mine veninder og gjort et fint indtryk.

Jeg overgiver mig

Aften bliver til morgen og på en café på Nørrebro fejrer jeg min fødselsdag, som er den dag,  med samtaler der aldrig ender, benene slynget om hans, en instinktiv tryghed og kys i nakken. Jeg overgiver mig, med lukkede øjne og åbne sanser.
Fordi jeg ikke kan andet. Det er både min velsignelse og forbandelse. At jeg er en følsom skid som uden meget filter lader mig forføre og fascinere og fortæller og giver udtryk retur, for at jeg synes et menneske er dejligt.
Nogen kalder det måske naivt, jeg kalder det ukompliceret, rent og umiddelbart. At hvis jeg har savnet nogen, siger jeg det. Hvis jeg synes nogen er dejlig og gør mig glad, så siger jeg det. For tænk hvis vi gik i graven i morgen og aldrig fik sagt til hinanden hvordan vi har det. Det ville da være dumt. Uanset om det er en hyggelig flirt eller dem vi elsker allermest som Thomas Helmig ville synge det.

Kærlighedens sprog

Mit kærlighedssprog er fysisk berøring og med en 'kærlighedsbeholder' som var tom og en hudsult der længtes efter både at give og tage, er det som at komme i himlen at møde en mand, hvor det oprigtigt føltes som om han så min krop med hans hænder.
En overordentlig optankning i min kærlighedsbeholder, med fysisk berøring, er også den nemmeste og hurtigste vej til mit hjerte og til at få mig til at sænke paraderne.
Dét, og at han ikke var som de andre mænd.
For lets face it, der har været en overhængende andel af militær/sportsudøvere i puljen af skønne mænd, som allesammen har haft en forkærlighed for styrketræning og som uden tøj på virkelig, virkelig, virkelig var umanerlig godt sat sammen.
Her møder jeg en mand, som jeg normalt aldrig ville have skænket et blik; knapt så høj, har et barn og dyrker ingen form for sport, endsige har ingen militær baggrund. Ikke engang en bette værnepligt.
Til gengæld med et interessant job og et hoved og en hjerne som det skulle vise sig at jeg satte mere pris på end en veltrænet krop. Her stod der rent faktisk en mand, som jeg lærte mega meget af. Med diskussioner om det amerikanske valg, dansk politik og som en anden Spørge Jørgen gik jeg på opdagelse i hans sind, hans tanker, følelser og refleksioner. For det er det jeg gør. Fordi jeg synes samtaler om vejret og hvad man sidst har læst i avisen er uinteressant. Det er i ridserne mennesket findes, i nuancerne det interessante opstår og dét var fedt; at møde et menneske der lukkede op for den godtepose.

Hvalborg, Dario Fo & tournedos

Men alting har en ende og således blev jeg torsdag aften bekræftet i hvad ét af mine kardinalpunkter i en relation er. For da jeg rådspurgte en kær veninde om nogle tanker, om netop denne dejlige mand og det jeg oplevede, spurgte hun mig: 'Af det du nævner, der er udfordrende, hvad er da dine kardinalpunkter? Hvad kan du acceptere og hvad kan du ikke?'.

Jeg gør mig umage

Jeg er sådan en der gør mig umage. Med det jeg går ind i. Uanset om det er en tur i biffen med en veninde, min farmor jeg ringer til eller en flirt jeg glæder mig til at se på en søndag, selvom det har været en lang uge, selvom jeg er træt og selvom jeg måske ikke er til den mest oplagte side.
Så bliver skjorten strøget, det lækre undertøj fundet frem og kroppen smurt ind i velduftende olie. For jeg ønsker, at de mennesker som jeg har kær, veninde, familie eller flirt, skal vide at jeg sætter pris på deres selskab. Og med en flirt, så skal han deundelynme føle at han står med den lækreste dullemis i lokalet, når han er sammen med mig.
For vi skylder hinanden at gøre os umage.

Det er mit kardinalpunkt. Blandt andet.

Kemien rakte ikke til en mand der gjorde sig umage, så selvom sex'en var god, berøringerne som himmerigsmundfulde der sendte mig til tælling og en hjerne som tog mig med på eventyr, vil jeg kurtiseres.

90/10, tak til Arne Nilsson

Så jeg er blevet droppet eller måske var det i virkeligheden en fælles proces og i virkeligheden er skyld-placeringen så latterlig irrelevant.
Men det ændrer jo ikke på at det gør lidt nas. For han var dejlig. Og skøn og alt det dér. Og jeg havde jo fortalt mine veninder om ham og tænkt 'kunne det være'... men i et reflekterende øjeblik er jeg nødt til at tænke for mig selv, hvorfor jeg tænkte de tanker: 'Var det fordi jeg virkelig savnede én eller fordi jeg savnede ham at det gjorde ondt i hjertet?´, 'var det fordi det gjorde ondt at jeg ikke skulle være kæreste med ham, eller var det fortidens og barndommens gades sår og smerte der atter bankede på?'.
Min akilleshæl er at blive forladt.
Så med den gode Arne Nilssons ord i baghovedet; at 10% af det du bliver ramt af i situationen, har noget med den faktiske situation at gøre og at 90% er ofte bagudrettet, var det nemmere at give plads til tårerne og begynde at se fremad. For jeg ved at jeg kan hele fortidens sår og med en skilsmisse i bagagen også, er denne forårsflirt også en jeg kommer over.

Skibet er ladet med

Med mig tager jeg at det var hyggeligt og skønt. Det kan ingen lave om på.
Jeg har hilst på et kardinalpunkt, som var ganske anderledes end hvad jeg måske troede og så har jeg taget med mig, at måske er det ikke så farligt, det der med når en mand har et barn. Eller at han ikke er træningsnørd som jeg selv.
Med mig tager jeg også, at intelligensen er nødt til at være i orden og at en mand med hjerne, god damn, er mega fræk!

Så jeg er okay. Og jeg glæder mig til et forår og sommer i København, med vind i håret, sol i kinderne, ansigtet vendt i et smil til himlen og til de næste dejlige kys der ligger og venter derude.

Psst... hvis du er nysgerrig på dengang han kunne have sagt at jeg var smuk, men sagde noget helt andet, så læs med her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler