Han er 20 år yngre end den sidste mand...

... hvorfor generer det mig? 

Jeg dater normalt ældre mænd

Eller i hvert fald mænd, som er ældre end jeg selv.
Jeg er lige fyldt 35 år og både de fleste ekskærester og dem jeg har kærestet med de senere år, har været ældre end mig. 

Typisk 5-10 år ældre. 

Uden at det har været et taleemne. Overhovedet. 
Som i slet, slet, ikke. 

Det har været ganske normalt og det er det jo også - at kvinder vælger mænd, der er ældre. 

At der var aldersforskel, var ikke et taleemne. 

Men det skal jeg da love for at det er nu. 

En otte år yngre model

Mit hjerte er nemlig begyndt at banke for en der er yngre end jeg er. 

Otte år yngre. 

Og det sætter alle mulige tanker igang; 

'Er det okay?'
'Synes han jeg er for gammel i forhold til ham?'
'Hvad vil andre tænke?'
'At jeg er hans sugarmamma?'
'At han er mit boy toy?' 

Det er helt skørt så meget som tankerne har fyldt, til trods for at jeg i min grundessens er fløjtende ligeglad med alder. Men det var jeg så ikke helt alligevel, når det var den anden vej omkring. 

Han er stortset tyve år yngre end den sidste jeg kærestede med i en længere periode. 

Tyve år. 

Og otte år yngre end jeg selv. 

Så begyndte jeg at gå på opdagelse i hvorfor tankerne får lov til at fylde og hvorfra de kommer. 
Et foredrag hos Mariah Malewich i denne uge, hjalp mig med det ene perspektiv; personlige og kollektive overbevisninger. 

Jeg kan eks. have en personlig overbevisning om, at jeg skal være yngre end den mand jeg er sammen med. Den overbevisning kan komme alle mulige steder fra, men sagen er at den har jeg haft. 
Og en kollektiv overbevisning, er en vi 'allesammen' har og er enige om, i en vis udstrækning. 
I dette tilfælde; 'At det kun er mænd, der må date yngre kvinder, ikke kvinder der dater yngre mænd, og dater kvinder yngre mænd, må de forberede sig på, at blive forladt for en yngre model på et tidspunkt.' 

Okay så. 

Og den skræk er egentlig ret reel. 
Frygten for at være otte år ældre, med en otte år ældre krop, og også otte år ældre i livet, med hvad der hører til af ønsker om at få børn, mm. 

Og så er der et helt andet og noget anderledes perspektiv. 

Han kigger på mig på en vild måde!

Jeg har en del gange oplevet mænd blive skræmt af mit nærvær og den måde jeg kigger på dem, på. 
De føler sig gennemskuet, regnet ud og at de blive transparente i mit selskab. 
Uden at jeg egentlig har gjort noget, andet end at være der. 
Det har været røvfrustrerende og kombineret med, at jeg halvt er endt med at være deres terapeut og har siddet overfor mænd, som ikke har turdet at gå til mig, gå dybere i samtalen, har det hurtigt gjort at jeg har mistet lysten til mere. Og mistet sexlysten ikke mindst. 

Ham her.
Han kigger på mig sådan. 
På samme måde. 
Insisterende. Inviterende. Nysgerrigt. Frygtløst. 
Siger ting, som stikker dybere end jeg nogensinde, ville have forventet af en så ung fyr. 
Og så bliver han stående. 
Er ikke bange. 
Er sig selv bekendt og fandme så rolig, han er lige ved at gå bagover at easyness. 
Han gør mig nysgerrig og genert på én og samme tid. Får mig til at vove mig ud af min komfortzone og samtidig pis-nervøs. 

Meget lækkert!

Så hvis jeg skal være ærlig, kunne jeg godt claime at tankerne om alder fylder på grund af personlige overbevisninger, jeg ikke anede at jeg havde, eller kollektive overbevisninger jeg egentlig vil skide på - men sagen er, at det er den måde han kigger på mig på, der skræmmer mig.

For hvordan kigger han så om fem år? 
Og kan jeg følge med? 

Foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Er et nyt foredrag for dig som er single og træt af at date uden resultat, som giver dig inspiration til at åbne dig for kærligheden, møde en kæreste og også tiltrække den partner du længes efter. 

Du får de bedste redskaber fra personlig udvikling og sexologien, til at møde den kæreste du længes efter. 

Det og meget mere, får du til foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste som afholdes i hele landet, blandt andet: 

Aalborg 10. april 

København d. 17. april

København d. 17. maj

Aarhus 30. maj

Aalborg 12. juni

Vejle 13. juni  

København d. 26. juni

Kærlig hilsen

Kirk Rønler